Fremtidens sundhedsvæsen må bygge på interprofessionelt samarbejde i dialog med brugerne og deres pårørende, hvis forløbene skal opleves som velfungerende og sammenhængende. Erfaringen viser, at det ikke kommer af sig selv. Det vil kræve en vedholdende ledelsesmæssig indsats og øget anvendelse af interprofessionel læring i de sundhedsfaglige uddannelser.

Forskningsresultater
- De sundhedsfaglige medarbejdere melder om en bedre forståelse af, hvordan deres egen profession er integreret i det samlede sundhedssystem.
- Medarbejderne melder om ændrede syn på andre faggrupper. De melder om øget respekt for andre faggrupper og erkender værdien af at samarbejde i teams.
- Medarbejderne vurderer, at de har større viden om forskellige gruppers roller og ansvarsområder, og de udvikler samarbejds- og kommunikationskompetencer.
- IPL kan skabe organisatoriske forandringer, for eksempel ift. måden at organisere patientbehandling- og pleje på.
- IPL har positiv betydning for kvaliteten af patientbehandlingen- og plejen ift. forbedret patienttilfredshed, kliniske effekter ift. lavere infektionsrater, færre kliniske fejl, samt kortere indlæggelsestid.
Kilde: www.cihc.ca
 Foto: Colourbox
Interprofessionel læring = At lære med, af og om hinanden
- For at lære med hinanden – skal man etablere en fælles base for fælles handlinger. Man kan også sige, at dem, du skal samarbejde med, skal du også lære sammen med.
- For at lære af hinanden – skal man udvide ens syn på kompetencer, sådan at man både kan lære ”opad og nedad i hierarkiet” og anerkende, at det måske ikke er et hierarki i læringsmæssig forstand, men kompleksitet og flydende grænser.
- For at lære om hinanden – skal man anerkende, at man har brug for at kende hinandens fagterminologi og begrebsverden og se verden også gennem andres perspektiver.
Fælles mål og visioner med udgangspunkt i en patientcentreret behandling
- Man skal kende hinandens fagområder og værdier – hvad kan man? Hvad kan man ikke? Både det personlige og det professionelle – man skal skabe muligheder for at være sammen.
- Ledelsesmæssig støtte – både centralt og lokalt – det interprofessionelle samarbejde kan medføre organisationsforandringer og forslag til ændringer, som kræver støttesystemer
- Procedurer og retningslinjer, som beskriver ansvarsområder og ønskede mål.
|
|