| |
Interprofessionel Læring og Samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS facilitator
________________________________________________
Dato for forårshold i 2012 er endnu ikke fastlagt. Information følger senere.
______________________________________________________________
Interprofessionel læring og samarbejde er et indsatsområde på Glostrup Hospital. For at understøtte afdelingernes arbejde med dette område er der blandt andet udviklet et fem-dages uddannelsesforløb på baggrund af et samarbejde med Centre for Interprofessional Education, University of Toronto, Canada. De to første forløb er afviklet med stor succes og Udviklingsafdelingen udbyder nu to nye forløb til hospitalets ansatte, medarbejdere fra andre hospitaler og kommuner samt uddannelsesinstitutioner og andre relevante samarbejdspartnere.
Forløbet ledes af udviklingskonsulenterne Jette Hovedskov og Jette S. Holtzmann, som er certificerede IPL Leaders, i samarbejde med et interprofessionelt sammensat team fra Glostrup Hospital.
Formål og mål
Det overordnede formål med interprofessionel læring og samarbejde er at forbedre den kliniske kvalitet, patientsikkerhed og patienttilfredshed samt medarbejdertilfredshed. En uddannet IPLS facilitator vil kunne initiere og understøtte teamsamarbejde og gruppeprocesser, sætte fokus på såvel øget læring imellem professionerne som en højere grad af patientinddragelse. De vil kunne fungere som værdifulde samarbejdspartnere for ledelsen i arbejdet med interprofessionelle aktiviteter og – udviklingsprojekter.
Igennem uddannelsesforløbet arbejder deltagerne med at:
- Erkende, hvordan interprofessionel læring og samarbejde kan bidrage til en mere sammenhængende og mindre fragmenteret praksis mellem forskellige professioner
- Erfare vigtigheden af, hvad den professionelle rolle betyder og bidrager til i teamsamarbejdet
- Erfare, udforske og træne effektiv kommunikation og samarbejde i teamet
- Forstå, udforske og diskutere, hvordan teamsamarbejde kan være med til at øge patientinddragelsen og bidrage til kvalitet i patientforløbet
- Træne færdigheder i at facilitere interprofessionelle teams
Få ideer til, hvordan interprofessionel læring og samarbejde kan styrkes i den kliniske praksis
Målgruppe:
Deltagerne skal have et eller flere arbejdsområder:
- Er aktive og arbejder i teams bestående af flere professioner. Der kan både være tale om faste teams eller mere tidsbegrænsede teams, samt teams med fagligt sigte eller teams der relaterer sig til kvalitets- eller organisationsudvikling.
- Deltager i eller planlægger projekter, der involverer flere professioner.
- Er ansvarlig for uddannelsesforløb med forskellige professioner - både præ- og postgraduat.
Nærmere beskrivelse af uddannelsens indhold samt praktiske oplysninger findes her.
Spørgsmål kan rettes til Jette Hovedskov jethov01@glo.regionh.dk eller Jette Holtzmann på 38669613 eller via mail: jesh@glo.regionh.dk.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
I Danmark er der flere steder interprofessionelle projekter i gang. Nedenfor kan der ses eksempler på sådanne.
Projektet Tværfaglig Klinisk Studieenhed, Sygehus Lillebælt m.fl.
Sygehus Lillebælt samarbejder med fire uddannelsesinstitutioner om at styrke sundhedsprofessionelles samarbejdeskomeptencer igennem uddannelsesforløb
Projektet er et samarbejde mellem University College Lillebælt, University College Vest, JCVU Århus, Syddansk Universitet og Sygehus Lillebælt.
Projektet retter sig mod studerende fra 6 sundhedsfaglige uddannelser: læge, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, radiograf og bioanalytiker.
Formålet med projektet er:
At de studerende træner interprofessionelt samarbejde til gavn for det gode patientforløb, og at de kan drage nytte af erfaringerne i det fremtidige tværfaglige samarbejde.
At de studerende træner egen faglighed i et tværfagligt samarbejde om konkrete patientforløb
At de studerende får mulighed for at træne selvstændige funktioner indenfor eget fagområde.
Intervention
Projektet bygger på problembaseret læring, og interventionen tilrettelægges som forløb på 2 uger. Der etableres en Tværfaglig Klinisk Studieenhed på Ortopædkirurgisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding. Denne bemandes med studerende og kliniske vejledere, der varetager opgaver vedrørende patienters undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering.
De studerende er under direkte og indirekte vejledning ansvarlige for planlægning, uddelegering og udførelse af arbejdsopgaver samt afrapportering ved vagtskifte. I denne arbejdsproces skal de lære af og med hinanden og om hinandens fag.
Undersøgelsesmetode
Projektet evalueres af Syddansk Universitet, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) efter MTV-metoden. Evalueringen skal bl.a. vurdere betydning af tværfaglig læring i interventionsgruppen, der gennemgår et forløb på TKS, med en sammenligningsgruppe, hvori indgår studerende i ordinær monofaglig klinik. Samtlige respondenter besvarer et spørgeskema før og efter det samlede kliniske uddannelsesforløb, mens interventionsgruppen også svarer umiddelbart efter forløbet i TKS.
Resultater og erfaringer
Projektets resultater forventes publiceret medio 2010. Det er gennem den pågående studenter- og vejlederevaluering at erfaringer og læring skal beskrives.
Kort kan siges, at tværfaglighed i studieenheden TKS opleves af studerende og vejledere som en kompleks størrelse.
Forhold, der har stor indvirkning på hinanden.
Et studenterteam kan opleve en harmonisk periode med godt indbyrdes tværfagligt samarbejde, godt samarbejde med vejledere og patienter og et højt læringsudbytte mono- og tværfagligt, teammæssigt og personligt. Modsat kan vilkår som studenterfravær, disharmoni i teamet, fokus på forhindringer frem for muligheder, ændringer i planer, komplekse patientforløb osv., give studerende og vejledere frustrerende, og også lærerige, oplevelser.
For mere information se: Tværfaglig klinisk studieenhed
----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Tværfagligt klinisk studieafsnit - Ortopædkirurgisk Afsnit 01, Klinik Aalborg
Tværfagligt Klinisk Studieafsnit, er etableret i et samarbejde mellem Ortopædkirurgien, Region Nordjylland,Terapiafdelingen, Aalborg Sygehus og Sundheds CVU Nordjylland.
Det hele begyndte med en henvendelse til det daværende amts sygehuse fra rektorerne ved Sundheds CVU i 2005. De ønskede at etablere en enhed, hvor studerende i praksis kunne træne tværfaglige samarbejdskompetencer. Ortopædkirurgien så henvendelsen som en oplagt mulighed for at styrke samarbejdet mellem praksis og uddannelserne og via dette, være med til at fremme kvaliteten i sundhedsvæsenet. Det indledende samarbejde resulterede i etablering af Tværfagligt Klinisk Studieafsnit, 1. september 2007, som en del af driften i Ortopædkirurgien, Nordjylland.
Tværfagligt Klinisk Studieafsnit har som mål at organisere kompetenceudvikling i et autentisk hospitalsmiljø, hvor der prioriteres tid til vejledning og refleksion.
Målet er både at styrke de studerendes faglige identitet og deres forudsætninger for at deltage i et tværfagligt samarbejde til gavn for et effektivt patientforløb.
Praktikken i studieafsnittet afvikles som et 2 ugers modul, som et supplement til deres øvrige kliniske undervisning. På hvert modul er der studerende fra ergoterapeutuddannelsen, fysioterapeutuddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen.
Tværfaglighed kan defineres på mange måder, men i vores Studieafsnit tager vi udgangspunkt i AIPEN´s definition: at tværfaglig læring sker, ”når to eller flere professioner lærer om, af og med hinanden”. De studerende erfarer desuden at tværfaglighed kræver systematik og organisering for at sikre, at det hver enkelt udøver gør overfor en og samme problemstilling/klient sker på en sådan måde, at alle tiltag er tilpasset hverandre og ikke modvirker hinanden. Målet er således at øge kvaliteten af pleje, behandling og rehabilitering - gennem det interprofessionelle samarbejde.
Allerede ved Studieafsnittets etablering var det et ønske fra styregruppen at foretage en ekstern evaluering efter ca.1 år som et led i kvalitetssikring af afsnittet. Levede vi op til målene, og var vores pædagogiske tilgang med til at fremme de studerendes opmærksomhed på tværfaglighed?
CEPRA blev derfor kontaktet i foråret 2008 med henblik på at få foretaget en ekstern evaluering af afsnittet. Den hybrid mellem kvantitativ og kvalitativ tilgang, der blev valgt som evalueringsdesign, og som tydeligt fremgår af den netop offentliggjorte rapport, blev derefter gennemført i løbet af 2009. De konklusioner rapporten drager sker på baggrund af massiv dataindsamling, og er derfor et vigtigt redskab for os i den videre udvikling af studieafsnittet.
Tværfagligt Klinisk Studieafsnit - Ortopædkirurgisk Afsnit 01, Klinik Aalborg
----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Tværfagligt studieafsnit - Region Midtjylland
----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Glostrup Hospital
Glostrup Hospital har igennem en længere årrække arbejdet systematisk med interprofesionelle aktiviteter.
Der har været igangsat en række initiativer.
Her er nogle eksempler:
- Et årligt 2 dages internat for kliniske vejledere/undervisere (sygeplejersker, jordemødre, fysio-og ergoterapeuter, radiografer, bioanalytikere, diætister) og uddannelsesansvarlige overlæger og yngre læger. I alt ca. 100 deltagere.
- Klinisk undervisning af studerende inden for MVU-uddannelserne med fokus på roller, patientforløb og egen og andres faglighed og profession. Undervisningen dækkede forløb, hvor de studerende i grupper af tre professioner var ansvarlige for et patientforløb, samt forløb med cases og rollespil og fokusuger på tværs af hospitalet.
- Deltagelse på konferencer og studieture med gruppe bestående af uddannelsesnøglepersoner fra forskellige professioner (læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, udviklingskonsulenter).
- 17 ledende og uddannelsesansvarlige medarbejdere fra hhv. de kliniske afdelinger, direktionen samt udviklingsafdelingen deltog i en tredages konference:”Building Bridges Between Interprofessional Education and Practice”i maj 2009.
- To udviklingskonsulenter har gennemført den certificerede uddannelse: ”EHPIC - Interprofessional Education Faculty Development – Advancing the Future of Healthcare through Learning”, University of Toronto, Canada.
- Facilitatoruddannelse af 30 ansatte på Glostrup Hospital

De færdiguddannede facilitatorer inkl. undervisere og ledere
|