Om selskabet
Selskabets formål
Initiativtagere
Generalforsamling
Vedtægter
IPLS
IPLS i Danmark
Internet Links
IPLS seminarer
Artikler og videoklip
Medlemskab
Kontakt
Nyheder


Vedtægter

 

for

Dansk Selskab for Interprofessionel Læring og Samarbejde i Sundhedsvæsenet


Vedtægterne som pdf.

 

 

 

§ 1             Navn

Stk. 1         Selskabets navn er Dansk Selskab for Interprofesssionel Læring og Samarbejde i Sundhedsvæsenet. Den engelske oversættelse er Danish Society of Interprofessional Learning and Collaboration in Health Care. 

 

§ 2             Formål

Stk. 1         Selskabets formål er:

 

  • At fremme en sammenhængende og inddragende praksis mellem sundhedsvæsenets brugere, de forskellige professioner og sektorer samt styrke gensidig faglig anerkendelse og respekt blandt ligeværdige samarbejdspartnere.

 

Stk. 2         Dette gøres ved:

  • At sætte fokus på brugerperspektiv herunder styrkelse af patient-/borger- og pårørendeinddragelse.
  • At udbrede interprofessionel læring og samarbejde gennem initiering af uddannelsesaktiviteter, projekter og afholdelse af seminarer og konferencer.
  • At styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og professionel praksis.
  • At styrke det interprofessionelle perspektiv i de postgraduate uddannelses- og udviklingsinitiativer.
  • At samle og formidle erfaringer og forskningsresultater fra interprofessionel læring og samarbejde.
  • At styrke samarbejdet med relevante videnskabelige selskaber og internationale netværk. 
  • At understøtte nytænkning i sundhedsvæsenets strukturer og organisation med udgangspunkt i det interprofessionelle perspektiv. 

 

§ 3             Medlemskab

 

Stk. 1         Som medlemmer kan optages alle med interesse for selskabets formål og genstandsfelt.

Stk. 2         Der er mulighed for individuelt medlemskab og institutionsmedlemskab (organisationer og virksomheder). Ved institutionsmedlemskab registreres én kontaktperson som ordinært medlem, som har stemmeret på generalforsamlingen.

Stk. 3         Optagelse som medlem af selskabet skal godkendes af bestyrelsen.

 

§ 4             Indmeldelse

 

Stk. 1         Via indmeldelsesblanket som findes på selskabets hjemmeside.

 

§ 5             Udmeldelse

 

Stk. 1         Via udmeldelsesblanket som findes på selskabets hjemmeside.

 

§ 6             Kontingent

 

Stk. 1         Generalforsamlingen fastsætter et kontingent for selskabet

Stk. 2         Der kan fastsættes kontingent for individuelt medlemsskab, samt kontingent for institutionsmedlemskab (organisationer og virksomheder).

Stk. 3         Kontingentet dækker et kalenderår og opkræves én gang årligt.

Stk. 4         Et medlem kan udelukkes af Dansk Selskab for Interprofessionel Læring og Samarbejde i Sundhedsvæsenet i tilfælde af kontingentrestance, eller hvis selskabets formål modarbejdes.

 

§ 7             Generalforsamling

 

Stk. 1         Generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed.

Stk. 2         Generalforsamlingen afholdes én gang årligt i 1. kvartal. Indkaldelse via hjemmeside og mail til medlemmerne med en indkaldelsesfrist på 4 uger. Sammen med indkaldelsen udsendes bestyrelsens årsberetning, det reviderede regnskab og beretning fra eventuelle udvalg.

 

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal som minimum indeholde følgende punkter: 

  1. Valg af dirigent
  2. Godkendelse af dagsorden
  3. Valg af referent
  4. Valg af stemmetællere
  5. Fremlæggelse af bestyrelsens årsberetning til godkendelse 
  6. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse
  7. Fremlæggelse af budget til godkendelse
  8. Fastsættelse af kontingent 
  9. Indkomne forslag
  10. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen
  11. Valg af revisor og revisorsuppleant
  12. Eventuelt

Stk. 3         Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde skriftligt senest 3 uger inden generalforsamlingens afholdelse, og dagsorden udsendes senest 14 dage før generalforsamlingen.

Stk. 4         Alle beslutninger på generalforsamlingen besluttes ved almindeligt stemmeflertal. Den til enhver til lovligt indvarslede generalforsamling er beslutningsdygtig. Ingen kan som fuldmægtig på generalforsamling repræsentere mere end ét medlem. Over det på generalforsamlingen passerede føres en protokol, der underskrives af dirigenten.
Stk. 5         Referat udsendes senest 14 dage efter afholdelsen.

 

§ 8             Ekstraordinær generalforsamling

 

Stk. 1         Skal indkaldes af bestyrelsen, når mindst 25 % af selskabets medlemmer forlanger det og/eller, når bestyrelsen ønsker det. Ved indkaldelsen skal angives det dagsordenpunkt, som medlemmerne/bestyrelsen ønsker drøftet. Indkaldelsesproceduren i lighed med § 7, stk 2, dog kun med to ugers indkaldelsesfrist.

 

§ 9             Bestyrelsen

 

Stk. 1         Bestyrelsen vælges blandt medlemmerne af Dansk Selskab for Interprofessionel Læring og Samarbejde i Sundhedsvæsenet.

Stk. 2         Bestyrelsen skal bestå af i alt 7 medlemmer, samt højest 3 suppleanter. Valget foregår ved almindeligt stemmeflertal.

Stk. 3         Bestyrelsesmedlemmer kan forhåndsadvisere bestyrelsen om opstilling, men man kan også lade sig opstille ved tilkendegivelse på selve generalforsamlingen.

Stk. 4         Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen (ved stiftende generalforsamling vælges de tre bestyrelsesmedlemmer med færrest stemmer kun for et år). Genvalg kan finde sted.

Stk. 5         Formanden vælges på generalforsamlingen i lige år. Bestyrelsen konstituerer sig med næstformand og kasserer og træffer beslutninger vedrørende tilknyttede sekretariatsfunktioner.

Stk. 6         Bestyrelsen fastsætter sin forretningsorden.

                

 

§ 10           Valg til bestyrelse

 

Stk. 1         Valg til bestyrelse afholdes i forbindelse med generalforsamlingen hvert år, således at 3 bestyrelsesmedlemmer er på valg i ulige år og 4 bestyrelsesmedlemmer er på valg i lige år.

Stk. 2         Valget foregår ved skriftlig afstemning, og der er mulighed for at afgive stemme ved fuldmagt.

Stk. 3         Den nye bestyrelse præsenteres og træder i funktion i forbindelse med generalforsamlingen.

 

§ 11           Tegningsregler

 

Stk. 1         Formanden og kassereren tegner Dansk Selskab for Interprofessionel Læring og Samarbejde i Sundhedsvæsenet i økonomiske anliggender. Selskabet forpligtes udadtil ved underskrift af selskabets formand, næstformand eller kasserer, to i forening. Der påhviler ikke selskabets medlemmer nogen personlig hæftelse for selskabets forpligtelser.

 

§ 12           Revisorer

 

Stk. 1         Valg af revisor samt suppleant for denne finder sted på generalforsamlingen.

 

§ 13           Vedtægtsændringer

 

Stk. 1         Ændringer til vedtægterne kan foretages, når 2/3 af de afgivne stemmer er for ændringerne.

 

§ 14           Opløsning

                

Stk. 1         Såfremt der ikke kan vælges en bestyrelse, nedlægges selskabet.

 

§ 15           Ikrafttrædelse

 

Stk. 1         Nærværende vedtægter træder i kraft efter vedtagelse på stiftende generalforsamling d. 22. marts 2010.